Min kunst

Jeg arbejder med koldglas-teknikken, som er en 4000 år gammel glasteknik, som stammer fra oldtidens Ægypten og som man også anvendte i det gamle Rom.
 
 
Koldglas betyder kort fortalt, at man som regel arbejder med glasset mens det er koldt - al formgivning foregår i ovnen ved tyngdekraftens hjælp. Det betyder også, at de ting der ikke blot skal formes i en form - men via ophæng eller andet - skal planlægges grundigt inden ovnen startes.
 
Som supplement har jeg udviklet egne metoder og teknikker, som jeg krydrer koldglasteknikken med. Dermed har jeg udviklet nogle helt unikke designs.
 
Råglasset kommer fra Bullseye i USA. Det er håndrullet og er efter min mening det bedste råglas der findes.
 
Det er vigtigt, at jeg kan udfolde min kreativitet i kunsten. Den danske natur - som jeg holder umådeligt meget af - er min primære inspirationskilde: Den er smuk, changerende, vild, uforudsigelig, ukuelig og helt uden lige linjer.
 
Derfor ser man ikke ret mange trekanter eller firkanter i mine ting, men derimod asymmetriske, skulpturelle og organiske former, som jeg håber fremtræder harmonisk og smukt - gerne med et drys vildskab.
 
For mig skal kunst primært skabe glæde og stemninger. Få betragteren til at stoppe op et øjeblik og nyde nuet og stilheden. Kunsten skal hvile i sig selv, den skal være smuk og harmonisk, men også gerne lidt vild, rustik og overraskende.
 
Kunsten skal spire frem i hjertet på den enkelte - det håber jeg min kunst bidrager en lille smule til.
 
 
 
 
Glasproduktion hos Bullseye Glass i USA, hvorfra jeg får mit råglas.
Glasproduktion hos Bullseye
 
  
... harmoni med et strejf af vildskab ...
 
Besøg mig

Micko
v/Michael Kofod
Søgårdsvej 8,
Gelstrup
4500 Nykøbing Sj
 

 

Kort Micko

Jeg udstiller i Galleri 3G.
Bemærk at ikke alle GPS kan finde mig!
 
Åbent 1. maj - 15. september
Torsdag til søndag
Helligdage
10 - 17
10 - 17
Desuden åbent efter aftale. Jeg bor på adressen, så det er ikke noget problem.
 
Få nyheder
 
Mød Michael Kofod på facebook På facebook kan du se min nyeste glaskunst.
 
Michael Kofod | CVR: 41 93 80 80 | Søgårdsvej 8, Gelstrup, 4500 Nykøbing Sj - Danmark | Tlf.: +45 21 78 33 72 | mail@micko.dk