Kunstens verden er snobbet. Man oplever mange utrolige ting når nogen skal gøre sig kloge på, hvad kunst egentlig er.
Jeg har set en censureret udstilling, hvor 90 % af malerierne var pløret til med nogle grimme brune farver og alt så ud til at være lavet på under 5 minutter. Ting ingen vil have hængene i stuerne, men mindre der var nogle bedrevidende kunstkendere, som ligesom fortalte folk, at dette skam er rigtig kunst.
Brugskunst er ikke kunst – det er ”kun” brugskunst. Selv om et fad kan være nok så smukt, så kan der jo ligge frugter i det – og så kan det bruges til noget. Det er jo ikke så godt.
En bornholmsk glaskunstner, der laver skulpturer, fortalte, at der helst ikke må komme huller i skulpturene, for så kan de bruges som vaser. En kunstkender sagde en gang om et glasur, jeg har lavet, at hvis der ikke var visere på, kunne jeg tage det dobbelte i pris.
Bob Leatherbarrow – en kendt canadisk glaskunstner – kan godt lide at lave runde skåle. Det er simpelthen så skøn en form, synes han. Men så er det jo ikke kunst. Han gør så nogle ting, så det alligevel bliver kunst. Fx skærer han noget af skålen af og limer på et underlag lidt fra resten af skålen. Eller han sætter skålen på en stor O-ring, så skålen kan stå skævt. For så er det kunst.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg