Ovnformet glaskunst kaldes også koldglas eller studioglas.
Jeg underviser både hold og enkeltpersoner.
Og jeg underviser både på dit/jeres og på mit værksted.
Min erfaring er primært fra Bullseye-glas, som er specialudviklet til glaskunst, og som har meget smukke og klare farver og ser meget levende ud.
Holdundervisning
Holdundervisningen vil foregå i jeres lokaler. Jeg har fx undervist:
- Kunststuderende - fx som gæstelærer.
- Hold af glaskunstnere.
- Lærere og pædagoger i fritids- og ungdomsklubber, på efterskoler og friskoler, på højskoler, på specialskoler og i beskyttede værksteder.
Enkeltmandsundervisning (max 3 personer)
Undervisningen kan foregå enten hos dig eller i mit glasværksted i Odsherred.
Jeg har ikke så meget plads, så derfor en maksgrænse på antallet, hvis undervisningen skal foregå hos mig.
Kan du samle 2-3 kursister, kan I dele udgiften. Her må I så i stedet regne med lidt ventetid ved maskinerne, da jeg kun har 1 slibemaskine, 1 plansliber, 1 glassav, 1 sandblæsningsskab mm.
Undervisningsemner
Undervisningen kan fx indeholde:
- Et teoretisk grundforløb, hvor I lærer de vigtigste ting mht. glassets egenskaber, udfordringerne, arbejdsmetoder, materialer, værktøjer, brændinger mmm.
- Workshops, hvor vi fordyber os i en eller flere glasteknikker både teoretisk og praktisk med hands-on.
Typisk starter og slutter vi dagen med toeri og har hands-on mit på dagen.
Grundforløbet
Et grundforløb kan fx indeholde nedenstående teori-lektioner, hvor hver lektion typisk varer 1-2 timer:
- Ovnformet glas contra andre glaskunstformer.
- Fusing og slumping (sammensmeltning og formning).
- Spændinger, ovnkurver og brændinger.
- Arbejdsmetoder.
- Glastyper og materialer.
- Glassets natur, reaktioner og udfordringer med det.
- Værktøjer, maskiner, ovne, forme og formmaterialer.
- Efterbehandling og præsentation.
- Fejlkilder.
- Resteglas.
- Designprincipper.
Lektionerne kan sammensættes efter ønske.
Workshops
Her fordyber vi os i en enkelt teknik startende med ½-1 times teori og derefter hands-on.
Afhængig af teknik varer en workshop fra ½ dag til 3 dage.
Teknikkerne kunne fx være:
- Fusing-varianter.
- Eksperimental fusing.
- Slumping-varianter.
- Strukturel formgivning.
- Bending og sagging
(specielle slumpinger)
- Kraftige bøjninger.
- Lege med kemiske reaktioner.
- Potmelt / potteglas.
- Krakelering
(her findes flere underteknikker).
- Åbne støbninger.
- Lukkede støbninger.
- Kæmning (rive møstre i det flydende glas).
- Bioled glass.
Udbytte
Udbyttet bliver blandt andet:
- I vil få en grundlæggende forståelse af glassets natur og hvilke udfordringer, der er med det.
Dermed vil I bedre selv kunne resonere jer frem til løsninger – også i andre situationer.
- I vil lære om ovnkurver – og dermed kunne betjene glasovnen – og forstå, hvorfor en ovnkurve er så kompleks, som den er.
Det kan spare jer for mange mislykkede brændinger og samtidig brænde med brug af mindst mulig strøm.
- I vil lære de grundlæggende glasteknikker og arbejdsmetoder og lære om værktøjer og maskiner.
Det vil spare jer for tid og ærgrelser senere. Og I vil arbejde under fornøden sikkerhed.
- I vil kunne lave glasværker som fx fade, skåle og pynteting.
I får masser af inspiration undervejs i kurset.
- I vil lære de almindeligste fejlkilder.
Dermed bliver I i stand til selv at fejlsøge.
Der er undervisningsnoter til hver lektion, som I får udleveret.
Til nogle af lektionerne er der desuden kompendier, som udleveres:
- Brændingssegmenterne.
- Brændingsteori.
- Limoversigt.
- Fejlkilder.
- Inspirationskatalog.