 Meget ofte starter jeg med at lave en hel glasplade med den struktur, glaskunsten [...]skal have.
Typisk begynder jeg med en af mine 9 krakeleringsvarianter, som jeg arbejder videre med.
Her ser du et eksempel på krakeleret bundglas. Det ligger stadig i ovnen efter 1. brænding.
Det består af en bund med changerende blå farver og 3 mm klart glas øverst. Det hele er krakeleret, som er opnået blandt andet ved brug af vand under brændingen.Læs mere...↑ |  Her er jeg ved at drysse forskellige farver glaspulvere på bundglasset. Det skal ende [...]med et farverigt spin øverst.
Fordi der er 3 mm klart glas mellem spindet og den changerende blå bund, skal der opstå der en 3D-effekt.Læs mere...↑ |
 Her ser du glaspladen efter at spindet er brændt på i 2. brænding. [...]Nu er strukturerne færdige, og glaspladen skal nu bruges til de enkelte produkter.Læs mere...↑ |  Glasset er blevet brændt på 3 mm keramisk filt, som jeg her har valgt [...]at bruge som separator, så glasset ikke brænder fast på ovnpladen.
Her er jeg ved at skrabe filten af undersiden af glaspladen. Selv om jeg holder filten våd, støver det meget.Læs mere...↑ |
 Så saver jeg glaspladen groft op til de enkelte faconer, der skal bruges i [...]det videre arbejde.
Saven er en stor maskinsav med vandkølet diamantklinge. Der skal hældes 20 liter koldt vand på saven inden brug.
Saven kaster om sig med glassplinter og vand, så det er direkte i bad bagefter for at skylle splinterne ud af håret og væk fra ansigt og arme.Læs mere...↑ |  Den "dissekerede" glasplade. Øverst de 5 glasstykker, jeg skal arbejde videre med. |
 Kanterne på glasstykkerne skal slibes mere præcist i facon. Det sker med denne [...]vandkølede diamantsliber.Læs mere...↑ |  Her bliver kanterne finslebet / poleret på en plansliber. Det er en vandkølet slibemaskine [...]med store diamantskiver, som jeg har med 4 forskellige finheder.
Plansliberen er egentlig beregnet til at slibe lange lige kanter, der skal være snorlige. Jeg bruger dog også plansliberen til den fine slibning af udadbuede kanter. Det tager bare lang tid.Læs mere...↑ |
 Før hver brænding skal glasset renses grundigt på begge sider. Det gø [...]r jeg med kogende vand og specielle svampe.
Alle urenheder skal væk. Selv et fingeraftryk kan brænde sig fast i glasset.
Jeg bruger mikrofiber-viskestykker til at tørre glasset. De er gode til at suge al fugtighed og eventuelle små urenheder, der ikke blev vasket væk.Læs mere...↑ |  Før hver brænding skal ovnpladen renses for gammel separator og eventuelle små [...]glassplinter. Her bruger jeg et specielt slibenet til arbejdet. Det støver en del.
Derefter får ovnpladen separator, så glasset ikke brænder fast på ovnpladen. De fleste bruger flydende separator, der pensles på, men det tager ca. 1 døgn at tørre, og skal efter brændingen vaskes af, hvorefter ovnpladen skal tørre 1 døgn igen.
Jeg bruger derfor separatorpapir, selv om det er langt dyrere. Det skal bare børstes af efter brændingen og de sidste rester slibes af.
Nogle gange - som i dette eksempels 1. og 2. brænding - bruger jeg keramisk filt som separator ved meget høje temperaturer.Læs mere...↑ |
 Efter slibningen brænder jeg glasset igen for at få nogle pæne blø [...]de kanter. Det er så 3. brænding.
Disse 3 første brændinger hvor glasstykker fx smeltes sammen, hvor strukturerne dannes eller hvor kanterne afrundes, kaldes for fusing.
Hver brænding tager typisk mellem 1 og 2 døgn. Det der tager længst tid er afkølingen. Køler man glasset for hurtigt ned, kommer der spændinger i glasset, og det kan senere knække.
I denne brænding har jeg brugt separatorpapir på ovnpladen. Det ligner helt almindeligt papir, men er egentlig en slags ultratynd keramik. Og ret dyrt.Læs mere...↑ |  Nu skal glassene formes - her i keramiske forme. Formene har små huller i [...]bunden så luften kan trænge ud efterhånden som glasset smelter ned i formen.
Formene er smurt med separator. Den blå form har ny separator, de andre forme har før været i ovnen med separatoren. Modsat ovnpladen, skal formene ikke have ny separator ved hver brænding. Denne brænding foregår nemlig ved lavere temperatur, hvor separatoren kan overleve en del brændinger.
Under formene sætter jeg små stykker keramisk filt. Dels for at sikre at formene er i vatter og dels for at sikre, at overskydende luft kan slippe ud.Læs mere...↑ |
 Så er glassene lagt ovenpå formene og er klar til brændingen. Som udgangspunkt [...]arbejder jeg med glasset helt fladt lige indtil allersidste brænding. Først i sidste brænding formes glasset.Læs mere...↑ |  Så er glassene blevet formet. Dette var så 4. og sidste brænding. Denne bræ [...]nding, hvor glassene formes, kaldes slumping.
Den runde skål øverst i midten er skredet noget ned i formen. Det er svært at forme glas i dybe forme. Læs mere...↑ |
 Da denne krakeleringsvariant giver en ru underside, kan der godt sidde lidt keramisk filt [...]- eller anden separator - fast på undersiden af glassene, som så giver et hvidt skær. Derfor sandblæser jeg undersiderne, når de er ru.
Til det har jeg et sandblæsningsskab hvor jeg kan stikke hænderne ind i de 2 indbyggede gummihandsker.
Sandblæsningsskabet har en pistol der blæser slibemateriale ud. Jeg bruger kvartssand tilsat siliciumkarbid. Jeg har tilkoblet en 400 Volt kompressor der yder op til 10 bar.Læs mere...↑ |  Så er de nye glasskåle og -fade klar til at komme i udstillingen. [...]Denne glasserie kalder jeg "Waves and Sea Foam at Sunset". Altså "Bølgegang med havskum i solnedgangen". Læs mere...↑ |
 Her er jeg ved at komme flydende separator på en speciel ovnplade til en [...]ny produktion.
Denne ovnplade er lavet af Vermiculite, som er nem at bearbejde. Her har jeg lavet 6 huller i den. Den kan så bruges til at lave dybe skåle eller vaser.
Separatoren blander jeg selv ud fra separatorpulver og vand.
Separatoren påføres med en speciel pensel - Haikpensel. Den har bløde hår. Desuden må der ikke være metal på penslen, da det vil påvirke separatoren.Læs mere...↑ | |
