Roll-up teknikken


		Metoden Teknikken er en kombination af ovnformet glas (koldglasteknikken) og glaspustning. Typisk laver man først et fuset fladt design med det mønster, farver, udtryk mm, som man ønsker. Dette design rulles op (deraf navnet) på glaspusterens pibe og formes efterfølgende til den ønskede facon. Metoden er ikke så forskellig fra glaspusterens egen. Glaspusteren har bare mere glas på piben, og så er det oftest stringers, der rulles op. Nedenfor er teknikken overordnet beskrevet gennem fotos af et konkret gennemgående eksempel, hvor der skal laves en høj vase. Der er en kort forklaring til hvert foto. Sidst i afsnittet suppleres med enkelte generelle betragtninger. Eksempel i billeder 40 billeder der viser processen:


		Værkstedet med 3 ovne. Den venstre ovn er den vasen løbende varmes i, den midterste indeholder det flydende glas og den højre er en opvarmnings- og afspændingsovn. Lidt glas på piben hentet fra den midterste ovn, som skal anvendes til at rulle glasset til vasen op på. Fangglasset formes til en flad prop. Diameteren måles. Hertil anvendes også et andet instrument, der ligner en stor saks, hvor den ene ende indstilles til designets længde, og den anden ende er så denne længde divideret med Pi, således at den svarer til diameteren. Glasset til vasen er blevet opvarmet til ca. 540° og hentes ud af ovnen. Tykkelsen skal være 6-9 mm. Glasset lå på en ovnplade med indersiden opad. Nu skal det varmes yderligere op. Metalstykkerne for enden skal forhindre at kanten varmes for meget op. Efter opvarmningen rulles glasset til vasen op på piben. Glasset hæftes i den ende, der skal vende op i det endelige design. Øverst kan ses, at der er separator på glasset - det hvide. Det børstes af med en almindelig håndbørste. Enderne samles. Glasset formes ved at rulle det på metalpladen. Glasset skal løbende varmes i ovnen for at holde en temperatur omkring 11-1200° hvor det er blødt. Der er nu sat en glasprop i den åbne ende og enden formes. Glasproppen er nødvendig for at kunne puste i glasset. Glasset formes med vådt avispapir. Her bruges et våd træske til at forme glasset. Lige nu er glaspusteren i gang med at forme glasset så det får en lille overflade, da dette design skal dyppes i det flydende glas, for at få et glasforfang på. Glasforfang er ikke nødvendigt, men giver nogle fordele, som beskrives sidst i afsnittet. Glasset dyppes i flydende glas for at få et glasforfang på. Overskudsglas drypper af. Glasset formes nu mod det endelige design - her med vådt avispapir. Der pustes samtidig med at glasset rulles. Det skal hele tiden rulles for at tyngdekraften ikke skal gøre det skævt. Glasset er blevet længere og begynder så småt at ligne en vase. Her opvarmes vasen med bunsenbrænder. Den bruges når det er bestemte steder på glasset, der skal gøres mere smidig med varmen. Vasen snævres ind mod piben. Vasen varmes undervejs. Opvarmningen sker mange gange. Vasen formes. Glaspusteren har snurret piben rundt vertikalt nogle gange, så centrifugalkraften har trukket vasen lang. Kanten formes ved at rulle designet på metalpladen. Bunden af vasen gøres flad. Toppen af vasen opvarmes forud for at der skal "byttes" piber. Vasen skal flyttes over på en ny pibe, som sættes fast i bunden med en lille smule fangglas. Piben skal sidde præcist i midten. Der varmes igen. Den gamle pibe sidder stadig i toppen af vasen, men slås af nu. Der skæres en lille fissur, så slås der forsigtigt på piben, og vasen falder af. Toppen af vasen åbnes op. Samtidig sikres at hullet er lige. Der åbnes mere op. Hvis der skulle laves en tud eller sættes en hank på gøres det her i processen. Nu kan man se hvordan det endelige design bliver. Vasen er færdig. Vasen skal nu af bundpiben på samme måde som før. Der skæres en lille fissur, der bankes forsigtigt på piben og assistenten griber glasset. Vasen skal ind i afspændingsovnen. Nu står vasen i ovnen og skal langsomt nedkøles over de næste 12-16 timer. Det færdige resultat. 0


		Samling af designet Typisk vil man kunne se hvor glasset er blevet samlet – tænk på det når design vælges. Samlingen vil også kunne føles, med mindre der er glasoverfang på. Grunden til at man ikke ser samlinger på glaspusterens egne værker skyldes, at han ikke har en hel glasplade, der skal rulles op. Han har derimod glas på piben i designets højde og ruller typisk farvepulver og glasstringers op. Det havde selvfølgelig været kønnere uden samlingen, men jeg synes ikke det er nogen katastrofe, hvis det er muligt at stille vasen fx i et hjørne, så samlingen ikke ses. Vi lever jo også med synlige samlinger i mange andre sammenhænge, fx lampeskærme, de fleste støbninger, tøj mm. Glasoverfang Et glasoverfang giver mere dybde og en glattere overflade. Det færdige design bliver typisk større end glaspladen man starter med, da det jo pustes større. Det betyder at farven bliver lidt lysere og eventuelle mønstre bliver mindre skarpe i kanten. Dette endnu mere hvis man anvender glasoverfang. Design Designet kan snurres i spiral – det gør glaspusteren når han ruller glasset på metalpladen ved at tviste drejningen lidt. Et design med lodrette eller vandrette streger bliver nemt skævt, da det er svært for glaspusteren at undgå at tviste glasset lidt. Desuden kan mønsteret også hurtigt blive vredet skævt i formningen af glasset. Et symmetrisk design eller et design med samme afstand mellem elementerne kan blive usymmetrisk, da det kan være svært at samle enderne i roll-up-processen uden at det ændrer lidt på størrelsesforholdet. Det er ikke altid at bunden bliver konkav eller plan og så må man slibe bunden på fx en plansliber. Bullseye Glaspustere arbejder typisk med glas med udvidelseskoefficient på 96 – hvilket betyder at man kan aflevere sit design i fx System 96 glas. Hvis der ikke skal glasoverfang på kan man godt anvende Bullseye glas i stedet. Her skal man så også aflevere proppen i Bullseye. Diameteren skal være længden på designet divideret med Pi. Alternativt kan glasset klemmes sammen – men så går der jo glas tabt og designet bliver mindre.