Jeg forsøger at forene vildskab og harmoni
Min glaskunst skal primært skabe nydelse, glæde og stemninger. Harmoni med et strejf af vildskab.
Ganske simpelt: Kunst til almindelige glade mennesker!
Det tilstræber jeg at opnå via:
-
Glassets struktur:
Jeg laver selv råglasset til de fleste af kunstværkerne for at skabe unikke strukturer og mønstre i flere lag.
-
Glassets gennemsigtighed:
Jeg blander oftest transparent glas i designet, så der opstår dybde, brydninger og små 3D-oplevelser.
-
Glassets form:
Jeg arbejder helst med store organiske og skulpturelle former, men laver også mindre ting, der er mere stramme i linjerne.
-
Glassets farver:
Jeg bruger altid klare, rene, kraftige og varme farver som matcher hinanden og passer til designet. Nogle gange laver jeg selv mine farver ved at blande farvet glas.
Den smukke natur - overalt på Jorden - er min primære inspirationskilde. Den er smuk, changerende, vild, uforudsigelig, ukuelig og helt uden lige linjer. Sådan ønsker jeg også at min kunst skal ses.
Michael er blandt andre blevet uddannet af den verdensberømte canadiske glaskunstner Bob Leatherbarrow.
Michaels glaskunst har været udstillet sammen med HKH Prins Henriks afrikanske masker og det har været udstillet sammen med nogle af Salvador Dalis skulpturer.
Læs mere om glassets kendetegn.